OM SKIFTEKÆR
   
KARTOFLER
-kartofler i haven
-kartoffelprojekt:
gamle sorter
 
GRØNTSAGER
OPSKRIFTER
FASTE KØRESPOR
  PAKKERI
VINDMØLLER
  NYHEDER
  KONTAKT
forside
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
       
       
       
       
       
       
       
       
       
 
dyrk selv
KARTOFLER I HAVEN

LÆGGEKARTOFLER FRA SKIFTEKÆR er certificerede økologiske læggekartofler, som Plantedirektoratet har kontrolleret og godkendt i marken og igen efter sorteringen.

Du skal interessere dig for, hvilken sort du vil have. Vi har udvalgt 4 sorter: en tidlig, 2 forskellige middeltidige og en rød sort.

Kartoflen er et levende væsen, som stiller krav til både dyrkning og opbevaring, for at den kan yde sit bedste.

Dyrkningen kan starte i vindueskarmen
Forspiring

Hvis du forspirer kartoflerne inden døre, så kan de få flere ugers forspring i forhold til hvis de først skal til at udvikle spirer, når de er kommet i jorden.

Du kan bruge en æggebakke eller lignende at sætte kartoflerne i; de må gerne stå tæt.
Du kan sætte dem i gang sidst i februar eller først i marts.
Først skal du give dem et "varme-stød". Det vil sige at du skal opbevare dem ved stuetemperatur i en uges tid.Nu skal de så helst ligge lidt køligere igen, omkring 10-12 grader, indtil de skal lægges – ellers får de et temperaturchock, når de kommer ned i den koldere jord.
Vigtigt:
De skal have lys under forspiringen! Så får de nemlig korte og kraftige spirer, der sidder godt fast. Hvis det er mørkt får de lange, blege spirer, som nemt brækker af eller beskadiges.

Der må ikke være for tørt i det rum, hvor du har dem. Du kan evt sprøjte lidt vand på dem, men de må heller ikke være våde.

Lægning
Så skal der lægges kartofler!


Jorden må ikke være kold og våd. Grav den godt igennem, og dæk den evt med plast et par uger før lægningen.
Der må ikke have været kartofler i jordstykket de sidste 3 år. Ellers er man næsten sikker på at få syge kartofler eller kartoffelål. Man kan så vælge sorter, der er resistente overfor brok og ål.
Husk også, at kartofler gerne vil have SUR jord, ellers bliver de skurvede. Derfor skal du ikke kalke jorden før kartofler, faktisk må det gerne være 3-4 år siden, jordstykket har fået kalk.

Dybde, plante rækkeafsstand :
Du skal lægge kartoflerne sådan at det øverste af knolden er 4-6 cm under jordoverfladen.
Der skal være 20-30 cm afstand mellem knoldene, og 50-60 cm mellem rækkerne. På den måde får du en passende knoldstørrelse, hverken alt for små eller alt for store.

Hvad skal de leve af:
Før lægningen kan bruges organisk gødning ( pellereret hønsegødning købes i poser), her må du læse på brugsanvisningen, hvor meget de anbefaler. Men pas på med overgødskning, kartofler har ikke et særligt stort behov for næring. Der tilføres ca det 50 % af anbefalet mængde til blomster og roser. 

Hvis du vil have RIGTIG tidlige kartofler
– f.eks. til Grundlovsdag!

Dæk rækkerne med klar plastic eller fiberdug så snart, du har lagt dem. Klip huller i, så planterne kan komme op. Det giver ekstra varme, og så vokser kartoffelplanten altså meget hurtigere. (Det giver altså også gode vækstmuligheder for ukrudt…)

Dyrkning
Planterne skal fylde så de selv holder ukrudt væk


Det er vigtigt at holde jorden omkring kartoflerne ren indtil planterne fylder så meget, at de selv kan skygge ukrudtet væk.

Renholdelse for ukrudt kan nemmest gøres ved at dække ukrudtet til ind mod kartoffelplanten, så du samtidig hypper kartoflerne på den måde.

Sidste gang der hyppes er når kartoflerne er 20-25 cm. høje. Der bruges godt med jord, men uden at dække de grønne blade, så undgås grønfarvning af knoldende.

Vand
Hold øje med, at jorden omkring planterne ikke bliver for tør. Grav lidt ned med fingrene og mærk om jorden føles fugtig. Ellers bliver knoldene både små og skurvede.

 
Der findes intet bedre end nye friskopgravede kartofler!
HØST
HVORNÅR KAN DER HØSTES:

Det afhænger af flere ting:
 
   
Sorten
Hvornår du har lagt dem
Hvor meget gødning, de har fået
Vejret
 


Smugkig til dem, når de har været i blomst. Er du ikke ked af, at udbyttet ikke bliver så stort, kan du starte når de mindste knolde er store nok til gaflen. Ellers må du jo vente til de er store nok til gryden..

Hvis kartoffelknoldene er ved at vokse fra dig – de bliver for store og melede i slutningen af juli – kan du klippe toppen af planterne. Så holder "koge-fastheden" bedre, fordi udviklingen standses.

Og hvis kartoflerne viser tegn på skimmel i toppen, så af med den med det samme, og læg den et sted hvor den ikke kan sende smittesporer ud i luften. På den måde undgår du skimmel i knoldene. Tag dem op i tørvejr en 3-4 uger senere.

Hvordan opbevares kartofler:

Husk, at de med fordel kan tørre i solen ca en halv dag , og derefter opbevares tørt, for ellers rådner de under opbevaringen, men de må ikke ligge for længe i sollys, for så bliver de grønne og alt dit arbejde er spildt

Kartoflerne skal nu opbevares tørt, mørkt og køligt ved 4-5 grader.

God appetit!

 
SORTBESKRIVELSER
Elfe:
ELFE
Elfe , tysk sort.

Ny tysk sort som minder meget om Marabel, men er noget  tidligere end marabel.  Gulkødet med et flot skind. Velegnet til vask og pakning om sommeren. Har ikke tendens til brunfarvning efter vask, i forhold til mange andre sorter. Sætter mange knolde, nematod resistent. 
En god og robust sort til tidlige vejsalg, er også fremragende som bagekartoffel.

 
Ditta:

Ditta, østrigsk sort

Middeltidlig spisesort, med langovale knolde, med gul kødfarve.. Samme skimmelreistens som Sava. Højt udbytte potentiale med regelmæssige knolde, bør forspires, god lager sort. Trives bedst ved et lavt kvælstofnivaeu Fast i kog og velsmagende
Salatkartoffel, har et tyndt skind og kan spises med skræl.
NB. Kåret som årets kartoffel 2004.

 
Sava:
SAVA

SAVA, dansk sort

Gammel dansk sort med god skimmel resistens i knoldene, tilbøjelig til grønfarvning af knolde da de vokser meget højt i kammen
 
Raja:

RAJA, hollandsk sort( RØD)

Middeltidlig spisesort med røde knolde, og gul kødfarve. Let melet i kog, særdeles velegnet til ovnretter og kartoffelmos, flot og oval i form. En god top og knold resistens og er særdeles velegnet til økologisk dyrkning. Meget højt udbytte potientiale. En god lagersort

RAJA
 
     
 
læs om:
   
 
  - forspiring  
  - lægning  
  - dyrkning  
  - høst  
     
  sortbeskrivelser:  
  - Elfe  
  - Ditta  
  - Sava  
  - Raja  
  gamle sorter:  
  - Sieglinde  
  - Æggeblomme  
  - Blue Kongo  
  - King Edward  
  - Asparges  
 
 
Sieglende


Sieglinde er en kartoffelsort, der har været dyrket siden 1935.
Sieglinde er oval med dybe øjne og hvide blomster.

Den er lysegul i kødet med god mild, rund smag. Sieglinde var tidligere en meget populær kartoffel på Fyn og omliggende øer, hvor mange haveejere havde den som yndlingskartoffel.
Den er i øvrigt en af de ældste godkendte sorter i Tyskland, hvor den bl.a. blev dyrket i moser, også kaldet MOOR Sieglinde.

Æggeblomme:


Æggeblommekartoflen er indført til Danmark i 1860. Knoldene er små og runde med dybe øjne og indsænket navle. Hudfarven er gul og kødet lysegult til gult.
Æggeblomme er kendt for en god smag fra hele landet og anvendes på Fyn og øer (specielt Langeland) til bl.a. sukkerbrunede kartofler. Æggeblomme kartoflen ligner en knold og kan synes “grim” sammenlignet med den “elegante”asparges kartoflel.

Men smagen af en æggeblommekartofel er delikat. Spises den med skindet på har den sin helt egen rafinerede lyd , idet skindet når der bides har sit eget særegne“knæk”

Blå Kongo:

Blå Congo stammer fra Sverige. En helt igennem blå kartoffel, som har mange morsomme egenskaber. 
Der kan laves blå  kartoffelchips, blå kartofelmos. 
God feks ilbandet gule kartofler til en flot kartoffelsalat med 2 farver.
om King Edward:


King Edward er en smuk kartoffel med hvid hud, rødviolette øjne og gult kød. Planten har violette blomster med en lille hvidgul stjerne.

King Edward kan være vanskelig at dyrke p.g.a. modtagelighed overfor virus.
Men kartoflen er meget velsmagende og let at koge ud og derfor god til mos.

Kartoflerne er meget populær i Jylland, hvor mange elsker sovs ;-)

Asparges Kartoflen:

Vi har dyrket aspargeskartofler i Danmark mindst fra 1950’erne. Aspargeskartoflen er en kartoffel med mange små knolde og et lavt udbytte, sorten er meget modtagelig for skimmel og er derfor en udfordring at dyrke økologisk
.
Men kartoflen er en populær spise, især til salat. Den er aflang, gul i kødet og fastkogende og nem at pille.
Aspargeskartoflen har en udsøgt smag og er derfor
eftertragtet som en delikatesse.
 
 
     
  Skiftekær økologi Aps v/Peter Bay Knudsen & Marie Ejlersen SørenLolksvej 2, 5700, Svendborg TÅSINGE Tel.:6354 0010