OM SKIFTEKÆR
   
KARTOFLER
-kartofler i haven
-kartoffelprojekt:
gamle sorter
 
GRØNTSAGER
OPSKRIFTER
FASTE KØRESPOR
  PAKKERI
VINDMØLLER
  KONTAKT
forside
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   
 
PROJEKT:
Gamle kartoffelsorter til det økologiske marked –
fra genbank til salgsklare produkter

EN undersøgelse af dyrkningsmuligheder, med tanke for mangfoldighed i kartoffelvalg -
og en hyldest til smagsnuancer i kartoffeltoner.

ET samarbejde mellem avlere, kokke, og smagere
-i udvalg af både proffesionelle og andre med tilhørsforhold til Skiftekær Økologi
 
 
DYRKNINGS MULIGHEDER
 
SORT
BESKRIVELSER
 
STORE
SMAGEDAG
 
CLAUS HOLMS
TANKER
 
OPSKRIFTER
 
 
projekt støttet af:
 
 
 
 

OM dyrkningsmuligheder::

avler Peter Bay Knudsen udtaler:

Med udgangspunkt i genmateriale fra nordisk genbank, har vi valgt at genoplive nogle af de gamle kartoffelsorter som blev dyrket I større omfang før i tiden.

Vi har valgt netop disse 5 sorter, fordi vi tror at de har nogle smage og egenskaber de nye kartoffelsorter ikke indeholder.
Værsgod og smag.

 
 
 
 

OM hver enkelt sort ::

om Sieglende


Sieglinde er en kartoffelsort, der har været dyrket siden 1935.
Sieglinde er oval med dybe øjne og hvide blomster.

Den er lysegul i kødet med god mild, rund smag. Sieglinde var tidligere en meget populær kartoffel på Fyn og omliggende øer, hvor mange haveejere havde den som yndlingskartoffel.
Den er i øvrigt en af de ældste godkendte sorter i Tyskland, hvor den bl.a. blev dyrket i moser, også kaldet MOOR Sieglinde.

om Æggeblomme:


Æggeblommekartoflen er indført til Danmark i 1860. Knoldene er små og runde med dybe øjne og indsænket navle. Hudfarven er gul og kødet lysegult til gult.
Æggeblomme er kendt for en god smag fra hele landet og anvendes på Fyn og øer (specielt Langeland) til bl.a. sukkerbrunede kartofler. Æggeblomme kartoflen ligner en knold og kan synes “grim” sammenlignet med den “elegante”asparges kartoflel.

Men smagen af en æggeblommekartofel er delikat. Spises den med skindet på har den sin helt egen rafinerede lyd , idet skindet når der bides har sit eget særegne“knæk”

om Blå Kongo:

Blå Congo stammer fra Sverige. En helt igennem blå kartoffel, som har mange morsomme egenskaber. 
Der kan laves blå  kartoffelchips, blå kartofelmos. 
God feks ilbandet gule kartofler til en flot kartoffelsalat med 2 farver.
om King Edward:


King Edward er en smuk kartoffel med hvid hud, rødviolette øjne og gult kød. Planten har violette blomster med en lille hvidgul stjerne.

King Edward kan være vanskelig at dyrke p.g.a. modtagelighed overfor virus.
Men kartoflen er meget velsmagende og let at koge ud og derfor god til mos.

Kartoflerne er meget populær i Jylland, hvor mange elsker sovs ;-)

om Asparges Kartoflen:

Vi har dyrket aspargeskartofler i Danmark mindst fra 1950’erne. Aspargeskartoflen er en kartoffel med mange små knolde og et lavt udbytte, sorten er meget modtagelig for skimmel og er derfor en udfordring at dyrke økologisk.
Men kartoflen er en populær spise, især til salat. Den er aflang, gul i kødet og fastkogende og nem at pille.
Aspargeskartoflen har en udsøgt smag og er derfor
eftertragtet som en delikatesse.

 
 
 

STORE SMAGEDAG d.11.november
på Skiftekær::

       
PROGRAMMET VAR:
  • Peter Bay fortæller om sin passion for kartofler og hvorfor ”livet er for kort til dårlige kartofler”.
  • Lisbeth Ankersen fra InnovaConsult bedømmer smagsnuancerne i de præsenterede kartofler.
  • Mikael Hansen tilbereder kartoflerne og fortæller om, hvad de forskellige sorter er blevet brugt til.
Deltagerne får lov at smage og drøfte muligheden for de gamle kartoffelsorters come back
 
 
 

CLAUS HOLMS TANKER

Hvis en real chance skal skabes skal vi også vise at kartoflen sagtens kan med alle de andre grøntsager- derfor bland dem med kål og andre rødder

Kom glad kartofler i kerner og salater- alt er muligt for den der tror på det.

Nogen siger de er sunde, andre siger de er slemme-
kokken siger; vi bor på toppen af Europa- vi er det kolde nord og vi har altid elsket kartofler- lad os pimpe dem med rødder og andre sjove sager

 
OPSKRIFTER : klik her til printvenlig opskriftside

MARINADER/ SMØR

Man kunne toppe vores kartofler/ rodfrugter- for at give kartoflerne lidt mere smag. Smørret kunne og vendes blot med ny kogte kartofler

Pisket Havtorn smør:
250 gram smør piskes med 2 spsk frisk havtorn

Pisket brændt smør:
250 gram smør –smeltes  til det bliver brundt- køles og piskes

Nældesmør:
250 gram smør piskes med 2 spsk tørret nælder- lidt røget salt- piskes i 5 min på maskine.

Nordiske dressinger:
Her er der tænkt i  det som vi har omkring os- og så udvikler vi en grund dressing men hvor der tilsættes den sidste smag lige til sidst.


FORÅRET

Crunch til top mash
Bær og  fuldkorns croutons

Brød skæres i tern og ristes i ovn ved 160 grader ca. 12-14 min gerne med lidt røget salt. Bland fryse tørret bær i som hindbær eller tørret frugt

Dressing:

1 dl rabarbersaft rent
1 tsk groft lakrids
2 spsk havtorn juice
saft og skald af en øko citron
2 dl oliven olie eller kold presset rapseolie

alt piskes sammen på blender- smages til med salt og peber

 

SOMMER

Crunch til top
Brændte knust mandler- ramsløg
100 gram mandler- brændes på pande i 2 spsk sukker og 1 spsk ramsløg samt 1 tsk. røget salt- knuses

Dressing 1:

1 dl oliven olie
2 dl hyldeblomst eddike
1 spsk sennep
salt og peber
Kold presset rapsolie-æbleeddike- tomat- honning

Dressing 2:

2 dl kold presset rapsolie
1 dl æbleeeddike
1 spsk. tørret tomat
1 spsk honning
røget salt og peber

 

EFTERÅR

Crunch til top

Ristet knust rugbrød med lakrids
tynd skåret rugbrød – tørret i ovn 160 grader ca 12 min- knuses og blandes med 1 psk groft lakrids og 1 spsk røget salt

 

Dressing 1:
Havtorn- oliven olie- sennep- honing

1 dl havtorn juice
1 dl oliven olie
1 spsk sennep
1 spsk honning
salt og peber

 

Dressing 2:
Æble eddike- honning- rapsolie- peberrod

 1 dl æble eddike
2 dl kold presse rapseolie
1-2 spsk frisk reven peberrod
1 spsk honning
salt og peber

 

VINTER

Dressing :

Wasabi-blommeedikke- oliven olie ( denne har vi lavet)

1 dl blomme eddike
2 dl oliven olie
1 sjat wasabi paste
salt og peber
1 spsk honning

 

Crunch til toppen

Røgede duka- knuste kerner

1 spsk græskarkerner
1 spsk  solsikkefrø
1 spsk mandler
1 spsk rugkerner
1 spsk røget paprika
1 spsk røget salt

 alt ristes af og blendes-bum

 

Kartofler med urter i pose/løvstikke kartoflen

200 gram kartofler
1 kvist løvstikke
1 tsk røget salt
2 spsk rapseolie med hvidløg
1 dl kartoffelvand

Vakumeres og tilberedes

Der kommes friske løvstikke kviste ned i posen- 2-3 stk.

Denne kartoffel er en sand vinder og løftet et hver måltid med duften
og den al for lækre smag
Jeg bruger den til vildt- okse – kalv og fisk

De næste tre er lavet og skal blot lige koges færdige i vandet.
Her er der  tænkt til dem som på alene eller bare ikke gider alt det med at skrælle osv.

Dild Kartoflen - Æggeblommen

200 gram kartofler
1 bdt dild
røget salt
knust peber
krydret rapseolie
kartoffelvand
laurbærblad

 Jeg har altid elsket dild- og 3 store kvist dild i posen med kartofler er noget af det vildeste
Ud i en skål lidt havtorn på toppen og så ellers fisk fisk fisk

Men jeg må lige give et fif- en klassisk okse ragouet eller sprængt kød- så sidder den hvor den skal

 

Timian Kartoflen - Sieglende med lidt havtorn

200 gram kartofler
frisk timian
røget salt
kold presset rapseolie
kartoffelvand
2 spsk frisk havtorn

Det er old school, men holder stadig- duften af timian er duften af et køkken i balance- det er en smuk urt som smager som den dufter.

Kylling lam og gryderetter er helt klar vindere sammen med denne kartoffel

 

Persille Kartoflen -Kong Edward

200 gram kartofler
1 bdt persille
3 stk laurbær
lidt løvstikke
røget salt
kartoffelvand
krydret rapseolie

 Det skal være Krus persille og det er dansk når det er bedst, men putter du 3-4 blade laurbærblade i- så er der ikke et øje tørt
Stegt flæsk eller flæskesteg eller bare frikadeller- danser af glæde
Så er der følgende sjove sager:

Mos af KIng Edward med peberod og æblegrød

300 gram kartofler skrælles og koges i 20 min.
hæld vandet fra.

mos kartoflen i gryden- vendes med frisk reven peberrod- 2 spsk sennep
samt 100 gram smør.

tilsæt nu 2 dl æblemos- som du har lavet, smages til med salt og peber

 

Mash af skind bagte Blå Kongo - røget salt og gran sirup

250 gram kartofler- vaskes og bages på salt ca 35-40 min ved 170 grader
klemmes når de er bagt- krydres med røget salt og kom 2-3 spsk gransiup over- du kan også bruge flydende honning- spises med det samme

 

Nye boullion Kartofler I Farver med Laurbærblade

100 gram blå kartofler
100 gram siglinde
100 gram bolsje beder
4 dl hønse boullion
røget salt og hvide peber
1 stk løg i tykke skiver
2-3 laurbær blade

Kartofler i skiver blandes med løg og urter- koges med boullion og serveres i skål med friske krydderurter

Henkogte sure blå Kartofler

200 gram blå vasket kartofler skåret i skiver
kommes op i en gryde med 2-3 dl æbleeedike
2 stk løg i både- timian og laurbær- 2 stk hvidløg
lidt røget salt og hele peber- 2 spsk. honning- koges til kartofler er færdige.

 

Smør Sieglinde Kartofler med Brændte Selleri

200 gram kartofler- skrællet og kogt 16 min med salt
100 gram knold selleri- skrælles og skæres i stave- steges på pande til de er gyldne- vendes med de kogte kartofler og smør med røget salt
frisk dild på toppen- bum.

Klemt Kong Edward med brændt smør og hasselnød

200 gram kartofler- vaskes og bages med salt ca 20 min ved 200 grader-klemmes
100 gram smør der smeltes til det er brundt
50 gram hasselnødder – vendes i smørret

kom smør og nødder over kartoflerne

 

Vi trækker smagen ud og samler den igen- der er intet der er rigtig eller forkert- vi er på vej- smagen er på vej.

smag på alt og alt smager på dig

Kh
Claus Holm

 

 
 
 
     
  Skiftekær økologi Aps v/Peter Bay Knudsen & Marie Ejlersen SørenLolksvej 2, 5700, Svendborg TÅSINGE Tel.:6354 0010