 |
projekt
KARTOFLER PÅ STRYNØ |
|
| |
|
|
 |
|
af Peter Bay Knudsen dec 2009
Projektet er finansieret med tilskud under innovationsloven
fra Fødevareministeriet
og Kartoffelafgifts-
fonden |
|
|
| |
Økologisk Grønsagsavl uden gødningstilførsel og potentiale for produktudvikling af Ø-kartofler på Strynø
Sammendrag af projektets formål
Tilførsel af næringsstoffer er begrænsende for al planteavl. Specielt på økologisk bedrifter er der problemer med at skaffe tilstrækkeligt med husdyrgødning, så derfor vil vi gerne udvikle på dyrkningssystemer med forkulturer af kvælstofikserende planter, kombineret med forskellige jordbearbejdsningsmetoder.
Vi vil udføre udviklingsprojektet på en lille dansk ø, for samtidig at produktudvikle på et nicheprodukt med høj fødevarekvalitet og høj sporbarhed.
Projektets resultater og konklusioner.
Hovedresultaterne i projektet må betegnes som misvisende og skuffende, i forhold til et normalt År.
Marken, og i det hele taget Strynø som såden, var særdeles hårdt plaget af tørke i sommeren 2009, totalt vandunderskud var på 200 mm pr 1 august. Der findes ikke vandingsmuligheder af betydning på øerne, derfor havde vi også valgt at dyrke under disse betingelser.
I projektet som sådan er der høstet fra 70,26 hkg råvarepr ha til 174,6 hkg råvare pr ha. Det er tydeligt at de sent lagte kartofler har givet et væsentligt højere udbytte end de tidligt lagte sorter, og dette hænger sandsynligvis sammen med N frigivelsen som er meget afhængig af temp og nedbørsforhold.
Det er vanskeligt at forestille sig at man kan nå frem til at lave en Kvalitetsprodukt - Ø produkt på Strynø , som lever op til betegnelsen, når vi taler om den slags, da vi pt ikke har mulighed for rationel vanding. Og at vanding i visse år er en forudsætning for dette, som det var i 2009.
Projektets faglige forløb.
Vi forpagtede en mark på 5 ha beliggende Korsvejen 5, Strynø, 5900 Rudkøbing. Tilhørende Cand Hort. Anders K Gormsen.
Forfrugten var en kraftig 2 års rødkløvergræs , hvorpå der ikke var taget slet i begge år.
Jordprøver viste nogle meget høje næringsindhold af kalium og Magnesium. ( Rt 6.4 , Pt 5.8, Kt 30,8 og Mgt 12,8 ) dette kan være med til at give kartoflerne en god smag.
Jordtypen er en kraftig lerjord JB6
Hele marken blev fræset op i ca10 cms dybde i januar måned, hvorefter den lå og fik lidt frost, pløjningen blev foretaget i februar. Der blev ved pløjningen konstateret en del kvik forekomster i marken. Der blev besluttet at lave lidt om på forsøget idet man ikke kunne nå at etablere tilsåningen med ræddiker da tilsagnet først blev givet i slutningen af november.
Vi besluttede i stedet at differentiere jordbehandlingen så stenstrenglægningen blev gennemført ad 2 gange så tæt på læggetidspunktet som muligt, da vi forventede at en kraftig iltning af jorden giver en hurtigere omsætning af grønsværen |
|
|
|
| |
 |
Her ses kartofelmarken på Strynø |
|
| |
Tidlig sektion.
D 10 april gennemførtes så den første bedpløjning og stenstrenglægning.
Jorden pløjes op i store volde som køres igennem en maskine som harper jorden fri for sten, faste
Jordknolde og kraftigt organisk material.
Der bliver ikke tilført nogen form for gødning i forsøget.
15 april Lægning af kartofler med Kartoffellægger, Koningsplanter, 2 rækket maskine.
Med en række afstand på 90 cm og 1 m mellem parcellerne
Der lægges 4 sorter af økologisk oprindelse i parceller a 2 rækker med en længde på 250 m
Parcellerne gentages 3 gange. |
|
|
| |
| |
Registreringer i marken tidlig sektion: |
|
| |
Tabel 1 |
1 juni |
1 juni |
3 juli |
6 august |
| |
|
% angreb
af |
% angreb
af |
% angreb
af |
% angreb
af |
| |
|
rodfilt
svamp |
kartoffel
skimmel i
top |
kartoffel
skimmel i
top |
kartoffel
skimmel i
top |
| |
Sofia |
15 |
0 |
0 |
0 |
| |
Solist |
3 |
0 |
0 |
0 |
| |
Early |
10 |
0 |
0 |
0 |
| |
Milva |
5 |
0 |
0 |
0 |
| |
|
|
|
|
|
|
| |
Alle kartoflerne til tidlig lægning er forspirede I små forspiringskasser. Da dette er det mest almindelige i praksis. Kartoflerne blev herefter dobbelt dækket med fiberdug ( 17 grs ) og
250 huls plastik, for at fremme væksten. Plastik og fiberdug belv taget af ved første radrensning
d 28 maj, blokkene blev radrenset 3 gange i løbet af sommeren.
Der blev registreret angreb af rodfiltsvamp på kartofler og angreb af kartoffelskimmel i parcellerne..
Ad 3 gange i løbet af sommeren. Kartoflerne begyndte at gå af vækst i slutningen af juli da der ikke var mere tilgængeligt vand i marken, og ved naturlig modning.
Til sidst blev der foretaget en udbytte måling af hele projektet
Dette foretages ved høst af hele hver sort for sig, hvorefter mængden vejes og kvaliteten vurderes.
Ved høst af så store parceller, får vi et sikkert billede af udbyttet i marken. |
|
|
| |
Høst udbytte tidlig sektion høstet pr 16 september |
|
| |
Tabel 2 |
|
|
|
|
| |
|
høstet areal |
udbytte
brutto |
% affald |
udbytte netto |
| |
|
m2 |
h kg |
jordknolde |
hkg/ ha |
| |
|
|
|
|
|
| |
Sofia |
1710 |
16,02 |
25 |
70,26 |
| |
Milva |
1710 |
29,51 |
30 |
120,80 |
| |
Solist |
1710 |
28,54 |
32 |
113,49 |
| |
Early |
1710 |
0 |
25 |
114,91 |
| |
|
|
|
|
|
|
| |
Udbyttet er nogenlunde ens for de 3 af sorterne, medens Sofia åbenbart ikke har kunnet tåle mosten. |
|
|
| |
 |
|
|
Sen Sektion
D 15 maj gennemførtes den anden bedpløjning og stenstrenglægning.
Forud for denne behandling er arealet blevet harvet 2 gange for at reducere kvikforekomster
og fremme omsætningen.
18 maj Lægning af kartofler med Kartoffellægger, Koningsplanter, 2 rækket maskine.
Med en række afstand på 90 cm og 1 m mellem parcellerne
Der lægges 4 sorter af økologisk oprindelse i parceller a 4 rækker med en længde på ca 250 m
Parcellerne gentages 3-4 gange
|
|
|
| |
Registreringer i marken sene sektion |
|
| |
Tabel 3 |
29 juni |
20 juni |
15 juli |
31 august |
| |
|
% angreb
af |
% angreb
af |
% angreb
af |
% angreb
af |
| |
|
rodfilt
svamp |
kartoffel
skimmel i
top |
kartoffel
skimmel i
top |
kartoffel
skimmel i
top |
| |
Toluca |
10 |
0 |
0 |
0 |
| |
Jelly |
12 |
0 |
0 |
0 |
| |
Milva |
4 |
0 |
0 |
0 |
| |
Ditta |
5 |
0 |
0 |
0 |
| |
|
|
|
|
|
|
|
Alle kartoflerne til tidlig lægning er forspirede I forspiringsække efter det Hollandske system. Da dette er det mest almindelige i praksis.
Kartoflerne blev radrenset af 3 gange i løbet af sommeren.
Der blev registreret angreb af rodfiltsvamp på kartofler og angreb af kartoffelskimmel i parcellerne..
Ad 3 gange i løbet af sommeren. Kartoflerne begyndte at gå af vækst i slutningen af august da der ikke var mere tilgængeligt vand i marken, og ved naturlig modning.
Til sidst blev der foretaget en udbytte måling af hele projektet
Dette foretages ved høst af hele hver sort for sig, hvorefter mængden vejes og kvaliteten vurderes.
Ved høst af så store parceller, får vi et sikkert billede af udbyttet i marken. |
|
|
| |
Høst udbytte sen sektion, høstet pr 23 september |
|
| |
Tabel 4 |
|
|
|
|
| |
|
høstet areal |
udbytte
brutto |
% affald |
udbytte netto |
| |
|
m2 |
h kg |
jordknolde |
hkg/ ha |
| |
|
|
|
|
|
| |
Toluca |
3268 |
43,62 |
20 |
106,78 |
| |
Jelly |
3268 |
47,08 |
28 |
103,73 |
| |
Milva |
4408 |
85,50 |
10 |
174,57 |
| |
Ditta |
4408 |
71,64 |
20 |
130,02 |
| |
|
|
|
|
|
|
| |
Milva ligger markant højere i udbytte end de andre sorter og må derfor betegnes som den mest robuste sort i forsøget. |
|
|
| |
|
Konklusion.
Det kan godt lade sig gøre af dyrke kvalitetskartofler på Strynø, uden tilførsel af husdyrgødning.
Under visse forudsætninger vil det også i fremtiden kunne lade sig gøre at lave en rentabel produktion.
Vores formodninger om kartoffel skimmel holdt stik, forsøget blev ikke angrebet af kartoffelskimmel i 2009. Ved en smagsbedømmelse af kartofler i forsøget, og i særdeleshed sorten Milva fik smagen topkarakter.
Ulemper og problemstillinger som der skal tages højde for i et evt videre forløb er. |
|
|
|
-Logistikken,
Færgen er meget gammel og når vi fragter kartofler er der tale om væsentlige mængder, og på færgen kan der kun være en anhænger med traktor, som skal bakkes ombord,
Dette medfører at vi blokerede færgen når vi skulle derover, og det var meget vanskeligt at komme ombord med vogne. |
|
|
| |
 |
| |
|
-Vanding,
det er en forudsætning for en stabil og sikker produktion at der kan vandes, da investering i en ha kartofler er meget stor og derfor ikke må afhænge af vandmangel. Det er tvivlsomt om det kan lade sig gøre i praksis. !!!!
-Sædskiftet,
skal være optimalt dvs at markerne hvorpå der dyrkes kartofler skal være 100 % fri for kvik og evt skadedyr ( smælderlarver ), samtidig med at der skal være en god kløver bestand som forfrugt. Dette er vanskeligt på Strynø, da mange af markerne drives ekstensivt og ofte ikke bliver passet optimalt , så det kræver en landsigtet planlægning.
-Markedet,
alt kan lade sig gøre, da vi startede projektet gik alting i retning af branding og kvalitetsprodukter, med den gode historie.
Lige nu på kort sigt er der ikke nogen kæder el store kunder som er interesserede i kvalitetsprodukter, til en høj pris.
Strynø kartofler vil nødvendigvis Komme til at koste en del mere en kartofler dyrket på faslandet.
En videreførelse af projektet vil således være muligt hvis ovenstående betingelser ses at være opfyldt.
Da markedet pt ikke indbyder til dette er en videreførelse heraf ikke interessant de næste par år.
|
|
|
| |
 |
| |
| |
Projektleder Peter Bay Knudsen, Søren Lolks Vej 2, 5700 Svendborg. |
|
| |
| |
|
| |
| |
| |
| |
| |